DU ER HER: > HJEM > INKLUDERENDE ARKITEKTUR & PROJEKTERING

projektering & design




OLLENDORFF ARK designer og projekterer løsningsforslag indenfor inkluderende arkitektur, universelt design og tilgængelighed. Løsninger og design er særligt rettet mod brugernes differentierede behov, så der sikres ligeværdighed og inklusion af alle brugere. OLLENDORFF ARK har oparbejdet mange års erfaring og særlig viden om kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse.


se udvalgte projekter
nedenfor


Skriveborde med tegneredskaber
 

Universelt design og wayfinding. Skole og børnehus.
Gentofte Kommune

OLLENDORFF ARK har udarbejdet skitseforslag og oplæg i forhold til indarbejdelse af universelt design og wayfinding ved Bo-tilbud og skole/børnehus for handicappede børn ved Bank-Mikkelsensvej i Gentofte. Derudover er der udarbejdet skitseforslag og input til fondsansøgning til et anlægsprojekt med fokus på universelt design og tilgængelig indretning af et parkområde / udeareal ved Bank-Mikkelsensvej. Her er fokus rettet mod diversitet i brugerbehov, så der er plads til leg og bevægelse for alle, både beboerne i lokalområdet og børn med fysiske og kognitive funktionsnedsættelse.

Bygherre: Gentofte Kommune
År: 2017  


Visualisering af cykel og gangbro
 

Design af cykel- og gangbro ved Langå Station

Langå er delt af jernbanen. Der har i alle årene været en jævn og risikabel trafik af fodgængere over sporene mellem Langå by og Gudenåområdet.

OLLENDORFF ARK har designet en cykel- og gangbro, der forbinder Langå midtby mod vest med boligkvarteret Skovlyst og naturen ved Gudenåen øst for Langå station.

Designet er en forlængelse af en Banedanmarks bro over spor, så der skabes en tilgængelig forbindelse mellem Langå centrum og Skovlyst og Gudenåen, på tværs af spor. Et stort ønske fra Randers Kommune og borgerne i Langå. Broen er designet som en ’tree-top-walk’, der slynger sig mellem træerne i den lille skov, med udsigt over byen og skoven. Broen ender som en tilgængelig rampe, så der er lige adgang for alle. Desværre er resultatet blevet en skrabet model, da Banedanmarks del af broen skulle revideres af sikkerhedshensyn.

Bygherre: Randers Kommune
År: 2017


Blind person går på ledelinje på perron
 

Ledelinjesystem for blinde på fire stationer. Banedanmark

Vinder af konkurrence. Projektering af ledelinje- og skiltesystem for synshandicappede ved alle perroner på Odense, Kolding, Aalborg og Fredericia station. Derudover projektering af chikaneanlæg ved Kolding station.

Projektledelse og projektering.

Bygherre: Banedanmark
Samarbejde: Stig Kjær Byggerådgivning er underrådgiver på projektet (beskrivelse og arbejdsmiljøkoordinering)
År: 2017 - 2018


Gummiledelinjer i forhallen
 

Udvikling og design af ledelinjesystem i gummi

Udvikling og design af et nyt indendørs ledelinjesystem for synshandicappede, udført i gummi til den fredede forhal på Københavns Hovedbanegård.

Granskning af Østerport Station i forhold til tilgængelighed.

Projektering. Opsætning af ladestationer og handicaplifte på 35 stationer.

Opdatering af læggevejledninger for ledelinjekonceptet Intactila.

Bygherre: DSB
År: 2016


Ledelinje og Opmærksomhedsfelt ved Harald Jensens Plads
 

Projektering af tilgængelige fortove

OLLENDORFF ARK har projekteret tilgængelige fortove ved overgange og langs Harald Jensens Plads.

Bygherre: Aarhus Kommune
Samarbejde: Rambøll
År: 2016


Kvinde i kørestol hjælpes over en grøft
 

Afrika / Uganda

OLLENDORFF ARK har designet et tilgængeligt latrin til skoler for handicappede børn i Uganda. Hovedhuset er designet af Ollendorff ARK, mens indretning og hygiejnedesign er foregået som en brugerinvolverende designproces på tre uger sammen med: 6 studerende fra arkitektskoler i Danmark; 14 arkitekt- og ingeniørstuderende fra Kampala; Ministeriet for uddannelse i Kampala; børn og lærere fra en lokal skole; Danske Handicap Organisations søsterorganisation UNAPD, samt forskellige handicaporganisationer i Uganda. Handicaplatrinet er udviklet til brug for Ministeriet for Uddannelse, når de etablere nye skoler i Uganda.

Bygherre: Dansk Handicapforbund
År: 2015